Opskrifter til grill mm.
Opskrift 1: Grillede bananer med rørt vanilie-is
Opskrift 2: Franskbrød med asparges og rejer
Opskrift 3: Julekål fra Horsens
Opskrift 4: Birthes Pickles
Opskrift 5: Nye danske kogte kartofler
1. Grillede Bananer med rørt vanilieis.
Til 4 personer:
4 modne bananer
Brun farin
Brun Rom
Is:
1/2 l. vanilieis
1 dl. fløde
1/4 dl. Brun rom
Isen laves 5-6 timer før servering.
Optø isen, så den kan piskes.
Pisk fløden til skum.
Vend fløden og rom forsigtigt i isen.
Isen stilles tilbage i fryseren.
Isen tages ud af fryseren ca. 20 min. før servering.
Grillede bananer:
Bananerne lægges på indirekte varme og grilles til de er næsten sorte (20-25 min.). Vendes ofte. Luk låget.
Servering:
Bananerne flækkes og ca. en spiseske brun farin plus ca. spiseske brun rom fyldes i hver banan.
Spises med den rørte is.
Grillede ananas med is.
Grill anasskiver fra dåse ved ret høj varme på den ene side.
Vend dem når de har fået fine grillstriber.
Når de er vendt kommes enten sukker eller akaciehonning på den side der er grillet.
Portionsanrettes med vanilieis og to skiver ananas.
Velbekomme
2. Franskbrød med asparges og rejer.
Til 4 personer
100 gr. mayonaise
1 lille tsk. sennep
1/2 tsk karry
Røres sammen og smages til med salt, peber og citronsaft.
1-2 æggehvide (efter størrelse) piskes stiv og vendes i.
4 skiver formfranskbrød smøres med smør
Rejer lægges på brødet, asparges fordeles ovenpå, fordel derefter den rørte mayonaise over brødet.
Bages i en varm ovn ca. 225 grader i ca. 12 minutter.
Eller på grill ved indirekte varme, brug bagesten.
Billederne viser kun til to personer. Velbekomme.
3. Julekål fra Horsens d.18.9.2010
500 g hakket hvidkål (dækker til 3 personer), købes færdig (Sønderjysk kål) 125 g margarine 2 dl kaffefløde
2 dl mælk
Tilsmages med salt, peber og stødt muskat
Margarinen smeltes i en passende gryde. Den hakkede kål vendes i margarinen og varmes igennem. Kålen må endelig ikke tage farve. Når kålen er jævn, kommes mælk og fløde i. Kålen skal være som grød, endelig ikke for lind. Kålen varmes godt igennem og serveres med letsaltet stibet/kogt flæsk, stegt medisterpølse, sennep, rødbeder og rugbrød samt stødt kanel med sukker
Dertil, øl og snaps.
PS. Normal forbrug af hvidkål ved logens julestemningsmøde er en spand med 5 kg hakket julekål svarende til ca. 30 personer.
4. Opskrift på Birthes Pickles.
Køb en pose blomkålsblanding, den indeholder som bekendt blomkålsbuketter, ærter, karotter og bønner.
Køb også et glas syltede perleløg og et glas syltede drueagurker.
Blomkålsblandingen, perleløg og drueagurker blancheres i ca. 2 min.
Nu har du alle ingredienser til en god Pickles (ca. 1 kg).
Sovsen består af følgende:
1 liter eddike
½ kg sukker
125 gram mel
10 gram karry
2 spsk. Dion sennep
½ tsk. stødt hvidt peber
Eddike og sukker rystes i en meljævner , og rester af sukker , mel og eddike blandes til en jævning, der under omrøring bringes i kog i 2 – 3 minutter.
Grøntsagerne dryppes omhyggeligt af i et dørslag, for derefter at blandes i sovsen.
Er grøntsagerne ikke tilstrækkeligt afdryppede kan sovsen blive for tynd. Hvis sovsen er for tyk kan den røres op med lidt eddike.
Nye danske kogte kartofler
Kartoflerne vaskes nænsomt, men beholder naturligvis den tynde skal på.
Bring kartoflerne i kog i godt saltet vand, gerne tilsat urter som løvstikke, dild eller måske rosmarin. Lidt korianderfrø er også godt. Lad kartoflerne koge i 5 minutter og træk dem så fra ilden og lad dem trække færdige under låg i yderligere 10-15 min. eller til de netop er møre.
Hæld vandet fra og server dem fra gryden med rigeligt køligt smør af højeste kvalitet og det bedste salt du kan få fat på.
God fornøjelse.
_________________________________________________________________________________
Hvis du har en opskrift du vil dele med andre så mail den til mig.